Privatleasing: når en privatperson leaser en bil

Privatleasing er leasing af en bil, hvor en privatperson er leasingtager. Leasinggiveren ejer bilen, og leasingtageren betaler en ydelse for at bruge den i en aftalt periode og afleverer den derefter. I daglig tale bruges ordet om operationel leasing af biler, hvor leasingtageren typisk ikke indestår for bilens restværdi efter aftalens udløb. Forskellen til finansiel leasing er forklaret under operationel og finansiel leasing. Hvad der konkret gælder, står i den enkelte aftale.

Ifølge Danmarks Statistik (tabel BIL55) blev der i 2025 nyregistreret 43.325 personbiler som privatleasing, svarende til ca. 38 pct. af tilgangen til husholdningerne (egen beregning). I januar–september 2026 var tallet 25.152 mod 30.795 i samme periode af 2025. Tabellen viser registreringer og ikke bestanden af leasede biler, og den siger ikke noget om årsager. Et samlet overblik findes på forsiden om leasing af bil.

Sådan er en privatleasingaftale typisk bygget op

Element	Hvad aftalen typisk angiver
Betaling ved start	Førstegangsydelse, depositum og gebyrer, se udbetaling ved leasing
Månedlig ydelse	Hvad den omfatter af service, forsikring og afgifter, se hvad leasingydelsen dækker
Kilometerramme	Rammen og takst for overkørsel, se kilometer i leasingaftalen
Afgifter	Om fx ejerafgift er en del af ydelsen, se afgifter ved leasing
Løbetid	Bindingsperiodens længde og mulighed for forlængelse
Aflevering	Gennemgang af bilen og afleveringsrapport, se aflevering af leasingbil
Opsigelse	Om og hvordan aftalen kan afsluttes før tid eller overdrages, se opsigelse af leasingaftale

Tabellen er et typisk billede. Poster og betegnelser varierer mellem udbydere.

Hvem ejer bilen?

Leasinggiveren ejer bilen i hele aftaleperioden, og leasingtageren har brugsretten. Ved operationel leasing ligger risikoen for, at bilen er mindre værd end forventet ved udløb, typisk hos leasinggiveren. Leasingtageren kan til gengæld blive afregnet for overkørte kilometer og for skader ud over normal slitage, hvis aftalen fastsætter det.

Registreringen som ejer og bruger har betydning for den løbende grønne ejerafgift eller CO2-ejerafgift. Afgiften opkræves hos den registrerede ejer, men er der også registreret en bruger, som er en anden end ejeren, opkræves den hos brugeren. Er både en ejer og en bruger registreret, hæfter de begge for afgiften. Om ejerafgiften er en del af ydelsen, afhænger af aftalen, se afgifter ved leasing.

Hvad er kravene for at lease en bil?

Leasingvirksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer og enten er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14 eller er under tilsyn efter hvidvaskloven, skal før aftalen indgås vurdere forbrugerens fremtidige evne til at betale ydelserne. Det sker ud fra fyldestgørende oplysninger og om nødvendigt søgning i databaser (kreditaftalelovens § 52 a).

Afslås en ansøgning på baggrund af en databasesøgning, skal leasingvirksomheden straks oplyse forbrugeren om resultatet og om databasen. Hvilke dokumenter og kriterier en udbyder ellers anvender, varierer. Det er beskrevet under krav og kreditvurdering.

Er der fortrydelsesret ved privatleasing?

Forbrugeraftalelovens § 18 giver en fortrydelsesret ved fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. Fristen er som udgangspunkt 14 dage. Loven undtager dog bl.a. biludlejningsvirksomhed, når aftalen fastsætter dato eller periode for ydelsen. Lovens forarbejder beskriver, at undtagelsen omfatter privatleasing af biler uden overdragelse af ejendomsret, når aftalen angiver dato eller periode.

Som udgangspunkt er der derfor ikke en lovbestemt fortrydelsesret ved almindelig privatleasing. Undtagelsen gælder ikke, hvis aftalen indebærer, at forbrugeren skal eje bilen. Om en udbyder har egne vilkår om fortrydelse, fremgår af aftalen og af oplysningerne fra udbyderen.

Kreditaftaleloven og ændringen pr. 20. november 2026

Kreditaftaleloven gælder som udgangspunkt ikke for leje- og leasingaftaler, hvor der ikke er pligt til at købe aftalegenstanden. Lovens § 52 a om vurdering af betalingsevne gælder dog for leasing af motorkøretøjer, uanset om der er købspligt.

Lov nr. 1322 af 20. november 2025 ændrer undtagelsen, så ordene „pligt til at købe“ bliver til „købspligt eller forkøbsret vedrørende“. Ikrafttrædelsesdatoen er den 20. november 2026.

• Før den dato er en leasingaftale undtaget fra kreditaftaleloven, hvis der ikke er pligt til at købe bilen.
• Fra og med den dato er en leasingaftale kun undtaget, hvis der hverken er købspligt eller forkøbsret. Aftaler med forkøbsret er altså ikke længere omfattet af undtagelsen.
• Ændringen gælder som udgangspunkt ikke for kreditaftaler, der er indgået før den dato.

ÅOP er et begreb fra kreditaftaleloven, så ud fra lovens afgrænsning omfatter lovens krav om ÅOP ikke de leasingaftaler, der er undtaget. Uanset kreditaftaleloven skal erhvervsdrivende efter markedsføringsloven § 14 klart og tydeligt oplyse prisen over for forbrugere.

Rettigheder ved fejl

Ved køb gælder købelovens regler, fx to års reklamationsret. Forbrug.dk skriver i en nyhed fra 23. marts 2021, at man ved leasing ikke er beskyttet af de samme regler på samme måde, og at aftalen i høj grad bestemmer rettigheder og pligter. Selv hvis aftalen ikke har vilkår om fejl, kan der være rettigheder, hvis leasingselskabet har misligholdt aftalen. Det vurderes konkret fra sag til sag.

I en principiel sag gav Forbrugerklagenævnet en leasingkunde ret til at hæve aftalen, fordi bilen havde væsentlige mangler, da aftalen blev indgået. Afgørelsen er et eksempel og siger ikke noget om, hvordan en anden sag vil blive afgjort.

Klagemuligheder

Man skal først klage direkte til virksomheden. En klagesag kan først gå videre, når parterne ikke er blevet enige, og virksomheden har afvist klagen eller ikke har reageret. Klager over leasing af bil går ifølge forbrug.dk til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet via klageportalen hos Nævnenes Hus. Ankenævn for biler nævnes på samme side kun for køb af nye og brugte biler og for reparationer. Er leasinggiveren en finansiel virksomhed, kan en anden klageinstans være relevant.

Krav på højst 100.000 kr. kan desuden behandles ved domstolene i den forenklede proces.

Hvad er ulemperne ved privatleasing?

Forhold, der ofte nævnes, er den faste binding, kilometerrammen, kravene til bilens stand ved aflevering, at leasingtageren ikke ejer bilen, og at rettighederne ved fejl i høj grad følger af aftalen. Hvad der opleves som en ulempe, afhænger af behovet. Køb har tilsvarende forhold af en anden art, se leasing eller køb.

Kan det betale sig at privatlease en bil?

Det afhænger af aftalens opbygning, kørselsbehovet, hvor længe bilen skal bruges, hvad ydelsen omfatter, og hvordan alternativet finansieres. Siden anbefaler hverken privatleasing, køb eller en bestemt aftaleform. Forskellene er beskrevet under leasing eller køb.

Brugt bil, elbil og korte aftaler

Privatleasing kan omfatte både nye og brugte biler. Forholdene er beskrevet under leasing af brugt bil og leasing af elbil. Aftaler med kortere binding er omtalt under minileasing og flexleasing, og aftaler, hvor virksomheder er leasingtager, under erhvervsleasing. Betegnelser fra kontrakterne er samlet i ordbogen over leasingbegreber.

Indholdet er generel information og ikke personlig rådgivning.